ÄNGAMÖLLAN ÅVC I KRISTIANSTAD
En moderne og bæredygtig genbrugsplads
Modulo Systems byggede i efteråret 2019 en ny innovativ, moderne og modulær genbrugsstation for Renhållningen i Kristianstad. Projektet blev et resultat af en række gode workshops Kristianstad og Modulo Systems holdte i fællesskab.
Der er rigtig mange positive ting at sige om Renhållningen i Kristianstad. Denne nye genbrugsplads er ikke blot mere effektiv, har en bedre tilgængelighed og et mere sikkert trafikflow, den giver også mulighed for at håndtere større mængder af affald og flere sorterede fraktioner.
Genbrugsstationen består af 170 platformsmoduler og 16 affaldsfraktioner. Pladsen under modulerne er indrettet til en række gode formål, bl.a. opbevaring af farligt affald, ophold- og aktivitetsrum, kontor, toiletfaciliteter, og generel opbevaring af bure, tønder, værktøj og andet materiel.
Udformningen af området og bygningerne er udformet med et stort fokus på bæredygtighed og miljø – og byder på frodige overflader, solpaneler, vandspejle, naturmaterialer, sedumtag og biodiversitet.
Hovedbygningen er i tre plan med en rampe op til 2. sal, bygget af sammensatte betonmoduler. Denne metode giver opbevaringsmuligheder under selve rampen og en effektiv udnyttelse af pladsen. Hovedbygningen byder på et stort lækkert konferencelokale, håndværksstudie og et værksted til studiebesøg. Studiet er endnu et skridt i Renhållningens arbejde med børn og unge med fokus på affalds- og bæredygtighedsspørgsmål.
Der er fuld højde under modulerne under platformen, som indeholder opholds- og aktivitetsrum, kontorfaciliteter, toiletter, lagerrum samt opbevaring og håndtering af farligt affald.
Kreativ indretning under modulerne
Udover at have stor fokus på bæredygtig og miljø, har Renhållningen i Kristianstad også stor fokus på fuld udnyttelse af modulerne under platformen. Her har de været utrolig kreative og har haft stor fokus på at indrette og forbedre rummene, hvor bl.a. skoleklasser besøger genbrugsstationen for at lære mere om affald og cirkulær økonomi gennem sjov og leg.
















