LØSNING OG PRODUKTER TIL FARLIGT AFFALD
Vi har hver især, både som privatperson og som virksomhed, ansvaret for at farligt affald ikke havner de forkerte steder, og det er super vigtigt at det sundhedsfarlige og miljøskadende affald håndteres korrekt.
Hos Modulo Systems er vi specialister i indretning af rum og bygninger til opbevaring og håndtering af farligt affald. Vi tilbyder alle de nødvendige løsninger og produkter til sikker affaldshåndtering, lige fra komplette brandsikre rum for sikker modtagelse af farligt affald, samt produkter til indretning og håndtering af farligt affald, bl.a. ventilation, spildbakker, riste, EX belysning, nødbrusere, sikkerhedsbure, dampfang mv.
MODULÆR BYGNING TIL FARLIGT AFFALD
Nøglefærdig løsning med hurtig monteringstid på blot 2-3 dage. I behøver kun tilslutte elektricitet.
Modulerne er specielt konstrueret, certificerede og indrettet, til opbevaring af farligt affald, således at farligt affald separeres og opbevares forsvarligt. Modulerne bygges sammen til præcis den størrelse og udformning man har brug for. De sammensatte moduler giver en sammenhængende løsning.
Som udgangspunkt er alle modulerne til farligt affald udformet som et standard Modulo Systems modul. Den store forskel er dog, at modulet til farligt affald leveres med bund, hvilket betyder, at modulet er tæt og helt brandsikkert.
Modulerne fra Modulo Systems er hurtige at sætte op. Det er ikke nødvendigt med et fundament, da modulerne opstilles på et eksisterende jævnt underlag.
Modulerne leveres med spilsikre kar med en overliggende elefantrist. Elefantristen i hvert modul er 4-delet og leveres med individuelle 1100L spildbakker som kan udtages og rengøres. Elefantristen har en lastkapacitet på på 1500 kg/m2 (365kg punktlast) som standard, men kan leveres med ønsket lastkapacitet.
Skulle der senere bliver større behov, kan man nemt udvide med ekstra moduler.






PRODUKTER TIL INDRETNING AF RUM TIL FARLIGT AFFALD
Vores arkitekter og ingeniører er specialister i indretning af bygninger til farligt affald, og tager sig af processen helt fra de første idéer og skitser til projektet er i drift.
Vi rådgiver, projekterer, monterer og idriftsætter – og tager dermed fuldt ansvar på projektet fra start til slut.
Farligt affald er stadig problematisk, efter at borgeren har afleveret det på sin lokale genbrugsstation. Affaldet udskiller nemlig giftige dampe, som er sundhedsskadelige for genbrugsstationens medarbejdere. Affaldet skal derfor fjernes. For at leve fuldt op til Arbejdsmiljølovens §38 & §42 bør der installeres punktudsugning i de enkelte fade og containere, hvori problemaffaldet er sorteret.

Oliebar
Specialudviklet til håndtering af olie-affald. Oliebaren er tilsluttet ventilations-anlægget og fjerner automatisk giftige dampe. Mindre mængder hældes direkte i oliebaren, større mængder suges op med den medfølgende sugepind. Oliebaren tilsluttes en ekstern tank på 1000 eller 1500L, og er fremstillet i pulverlakerede stålplader.

Sikkerhedsbur
Sikkerhedsbur til bekæmpelsesmidler, nitratbaseret kunstgødningsaffald eller andet affald som skal opbevares aflåst.

Dampfang
Til løsningen kan der vælges et dampfang over en hylde eller et bord som anvendes til midlertidig opbevaring eller sortering.

Ventilation og punktudsug
Ventilation og punktudsug til farligt affald. En typisk installation udføres med ventilationsrør opsat i loftet, langs alle rummets vægge. Der monteres T-stykker med ex-slange for hver 80 cm til punktudsugningsløsningerne nedenfor.

Punktudsugning til tønder og fade
Vores specialudviklede låg til tønder og fade tilsikrer konstant udsugning, også når de er åbne. Lågene leveres i pulverlakeret aluminium. Til hvert låg medfølger et praktisk ophæng, der gør tøndeskift hurtigt og let. Lågene leveres til 60, 120 og 220 liters tønder.

Punktudsugning til 660L container
Løsningen leveres som en bås med tilhørende sugelåg, hvor containeren køres ind. Det pneumatiske låg, der leveres både som splitlåg eller enkeltlåg, løftes let ved et tryk på en knap. Løsningen er udført i pulverlakerede stålplader, og sikrer konstant udsugning fra containeren, også når låget er åbent.

Nødbruser
Til hurtig førstehjælp, og for at minimere varige skader efter ulykker med farlige medier, opsættes nødbrusere. Nødbrusere er en kombination af kropsbruser samt øjen- og ansigtsbruser, og monteres altid i rum til farligt affald.

EX belysning
Belysningen i et modtagerum for farligt affald udføres som EX-belysning, afhængig af bygningens zoneklassificering.

Automatisk brandslukningsanlæg
Vi kan supplere løsningen med automatisk lukning af døre i tilfælde af brand og automatiske loftmonterede ABC pulverslukkere.