Åbent hus i Arden den 8. marts.

Den nye genbrugsplads i Arden åbnede officielt den 24. november 2012. Vi har i samarbejde med I/S Fælles Forbrænding valgt at
holde et arrangement for andre forsyningsselskaber/kommuner:

ÅBENT HUS den 8. marts 2013 – kl. 11.00

Udover repræsentanter fra Modulo-béton vil Heine Munk, direktør for I/S
Fælles Forbrænding, vise rundt på pladsen og tale om projektet op til
åbningen af pladsen. Vi afslutter med en buffet på pladsen.
Pladsen er bygget op på Modulo-béton konceptet og er den største modulbaserede
plads i verden i dag. Arealet er på 2ha og modulpladsen er 85 m
lang og 35 m bred med 20 containere placeret rundt uden på modulerne.
Modulerne varierer i højde, da I/S Fælles Forbrænding havde et ønske om
garageforhold til køretøjer og redskaber. Vi har benyttet højdeforskelle på
grunden og sat højere moduler i den ende af pladsen, hvor modulerne
anvendes til garage. Mandskabshuset er også placeret på de højere moduler
og giver et godt overblik ud over hele pladsen.
I/S Fælles Forbrænding har lavet en introduktionsfilm til borgerne i kommunen,
som giver en god indsigt i genbrugspladsen.

Vi håber, I har mulighed for at komme til arrangementet, og I er velkommen
til at tage jeres kollegaer med. Tilmelding kan ske på: info@kcc14.hosts.cx

aabenthus Arden